Født den 4. september 1962 (62 år).
Ulla Tørnæs blev opstillet som sit partis spidskandidat til EU-parlamentsvalget den 25. maj 2014. Det var meningen at Ellen Trane Nørby skulle være stillet op som spidskandidat, men Trane Nørby aflyste sit kandidatur i februar 2014, fordi hun ventede et barn.
Ved ministerrokaden den 29. februar 2016 blev Ulla Tørnæs hentet hjem fra EU-parlamentet for at varetage posten som Uddannelses- og forskningsminister. Morten Løkkegaard trådte den 3. marts 2016 ind på Tørnæs' plads i EU-parlamentet.